Hannes’ Blog
- få ord om “Fred og Ro”Romanuddrag (udvalgt af Hannes)
To uddrag af Fred og Ro:
Irritationen var enorm, og rejsningen konstant, når hun var i nærheden. Samtidig vidste han helt klart, at det var umuligt. Han ville gøre noget forkert mod hende ved at gå nærmere i kontakt med hende. Hun er jo forelsket, og jeg er bare liderlig, sagde han til sig selv. Alligevel sagde han jatak, da hun en søndag aften blussende inviterede ham på kaffe i sit værelse, lige da han var kommet tilbage fra Sønderjylland. Først var hun forfjamsket, da han sad inde hos hende, så blev hun roligere og begyndte at tale med en dybere stemme, end han havde hørt før. Den gjorde ham døsig, og han hørte slet ikke, hvad hun sagde – han hørte nu sjældent meget af hendes snak – fik ham til at sidde der og bare mærke sin erektion, som faldt lidt og ikke længere spændte sådan mod bukserne, bare var en behagelig, svævende sødme, som ind imellem tog til, når hun flyttede på sig ovre i kurvestolen.
_____
Noget af det bedste, da Hannes var dreng, det var aftenerne, hvor de spillede billedlotteri. De sad der alle sammen, alle fem, han, mor, far, Lise og Gerhard, og der var tolv felter på hver plade, og de blev fyldt, og når alle felter var fyldt, var et spil ovre, ikke før, ikke senere. Måske tog man et spil til, og så var der atter fem gange tolv felter, som skulle fyldes.
De drak saftevand, de voksne kaffe, og måske spiste de slik eller småkager – eller jordnødder, og så drak de voksne også saftevand. Nogle af brikkerne havde særlige navne, særlige remser, som hørte dem til. Opråberen sagde ’die Meise, die Meise,’ og resten af familien svarede ’die sang das Kyrie-eleise’, og det var sjovt, ingen talte om andet end spillet, og man kunne tælle, hvornår det ville være slut, og måske tog man en runde til.
Af romanen Fred og Ro, Ane-Marie Kjeldberg, Facet 2007
Copyright Ane-Marie Kjeldberg og Facet
